← Tilbage til Brevkasse
Brevkasse

Jeg hjalp ham gennem en svær periode — nu er han kold

— Anonym læser

S
Susanne Birk svarer
· august 2026
Denne side kan indeholde affiliate-links. Det betyder at LystGuiden modtager en lille kommission hvis du køber via vores links. Det koster dig ikke ekstra. Læs vores affiliate-politik.

Brev:

“Kære Susanne. Min mand havde en kræftdiagnose for to år siden. Jeg stod ved hans side hele vejen — behandlinger, operationer, genoptræning. Han er nu erklæret rask. Men siden han kom sig, er han blevet kold og distanceret over for mig. Vi taler ikke om det der skete, og han vil slet ikke have sex. Jeg er taknemmelig for at han lever — men jeg er også ensom og såret.”

— Birte, 62


Kære Birte

Du har gjort noget ekstraordinært. Du var der, fuldt ud, i to år.

Og nu oplever du det der for mange er den uforventede og smertende bagside af at støtte en partner igennem en alvorlig sygdom: at du selv sidder tilbage med behov der ikke er blevet mødt, og en partner der er forandret på måder du ikke forstår.

Det du beskriver er ikke ualmindeligt. Men det er sjældent talt om.

Se også: Vi er begge i overgangsalderen.

Hvad der sker med en person der har overlevet alvorlig sygdom

Overlevere af livstruende sygdom gennemgår en psykologisk proces der er anderledes end — og ofte mere vanskelig end — den fysiske genopretning. Den fasen er ikke overstået bare fordi kroppen er rask.

Mange oplever:

Post-traumatisk stress. Sygdomsforløbet er traumatisk. Kroppen husker det selv efter sindet prøver at lægge det bag sig.

Identitetstab. At have været alvorligt syg ændrer selvbilledet. Han er ikke den samme mand han var — og det kan være svært at navigere, særligt over for den partner der kendte ham fra før.

Seksuel tilbagetrækning. Kroppen har været i en medicinsk kontekst i lang tid. Den seksuelle dimension af kroppen har muligvis følt som en luksus han ikke har haft adgang til. Det genetableres ikke automatisk.

Skam og sårbarhed. At have været svag, afhængig og udsat over for sin partner efterlader nogen med skam de ikke ved hvordan de bearbejder. Distancen kan være en måde at genvinde en oplevelse af autonomi og styrke.

Det du har brug for

Du har selv gennemgået et pårørendeforløb der er ligeså krævende som et patientforløb — og du har ikke fået rum til at bearbejde det. Pårørende sætter egne behov til side mens krisen varer, og der er ingen klar afslutning at samle sig efter.

Din ensomhed og din sorg er legitim. Den skal ikke vige for taknemmelighed.

Den samtale der er nødvendig

Ikke om sex — det er for konkret og for tidligt. Om jer.

“Jeg er utrolig glad for at du er her. Og jeg savner dig. Ikke bare fysisk — jeg savner at vi er nære, at vi taler om andet end hverdagen, at jeg kan mærke at jeg er mere end en praktisk ressource for dig. Kan vi tale om hvor vi er?”

Det åbner en dør han måske ikke vidste var lukket — eller ikke vidste du stod udenfor.

Overvej professionel hjælp

Mange par i denne situation har stor gavn af parsamtaler hos en psykolog eller parterapeut der har erfaring med sygdom og efterforløb. Det er ikke en indrømmelse af fejl — det er anerkendelse af at det I har gennemgået, kræver mere end en samtale ved middagsbordet.

Din praktiserende læge eller Kræftens Bekæmpelse kan pege på relevante tilbud.

Laes ogsaa: Sexlysten Er Taet Paa Forsvundet Efter Overgangsalderen | Vi Er Begge I Overgangsalderen Og Sexlivet Har Aendret Sig | Min Mand Gik Paa Pension Og Hans Sexlyst Er Eksploderet | Min Laege Tager Mig Ikke Alvorligt Hvad Goer Jeg | Intimitet Og Kommunikation For Det Modne Par Guide 2026

FAQ

Er det normalt at intimitet forsvinder efter en alvorlig sygdom? Ja — det er meget udbredt. Forskning viser at seksuel funktion og intimitet er påvirket hos mange kræftoverlevere og deres partnere, ofte i 1-3 år efter afsluttet behandling. Det er ikke permanent — men det kræver tid og bevidst arbejde.

Hvornår bør man søge hjælp fra en sexolog eller terapeut? Når distance og manglende intimitet holder sig i mere end 6 måneder efter afsluttet behandling, og samtaler hjemme ikke giver bevægelse. Det er ikke at vente for længe — det er at være realistisk om hvad man kan klare alene.

Hvad gør pårørende med egne behov i et sygdomsforløb? Det ideelle er at søge støtte sideløbende — hos venner, familie, eller en terapeut — uden at vente til krisen er ovre. Mange pårørende gør det ikke, og betaler prisen bagefter.


Susanne Birk er sexolog og skriver om seksualitet og intimitet for det modne par på Lystguiden.

Lystguiden samarbejder med udvalgte partnere. Denne artikel indeholder affiliate-links.

Har du et spørgsmål?

Skriv til vores brevkasse — Susanne Birk svarer personligt

Send dit spørgsmål →