Brev:
“Kære Thomas. Jeg er 39. Uanset hvad vi skændes om, ender det altid med at jeg undskylder. Selvom jeg ikke synes det er min skyld. Det er som om jeg bare vil have konflikten til at stoppe — og det nemmeste er at sige at det er mig der har fejlet. Men bagefter er jeg vred på mig selv. Og jeg er bange for at hun nu tror at det altid er mig der laver fejl. Hvordan stopper man det her?”
— Martin, 39
Kære Martin
Det du beskriver har et navn: konfliktundvigelse via selvskyldning. Og det er et mønster der er mere udbredt end du tror — særligt hos mænd der er opdraget til at undgå konflikter, til at “tage det som en mand”, eller til at sætte andres velbefindende over deres eget.
Se også: Jeg gider ikke tale om følelser.
Hvad der sker
Du har lært at ubehag stopper hvis du siger “det var min fejl”. Det virker — konflikten slutter. Hurtigere end hvis du holder fast i din version.
Men det er et kortsigtet trick med en langsigtet pris.
Du fortæller dig selv at du tager fejl, selv når du ikke er overbevist. Over tid begynder du måske at tro det. Eller du opbygger en tavshed ressentiment der ikke afregnes med “undskyld” — fordi det aldrig var din skyld.
Og din partner? Hun får en falsk forståelse af hvad der faktisk sker. Konflikten løser sig — men den løser sig ikke rigtigt.
Hvad driver det
Typisk en kombination af:
Konfliktskyhed. Ubehaget ved konflikt er så stort at ethvert middel til at afslutte det er acceptabelt. Undskylde for noget man ikke gjorde er bare det billigste middel.
Frygt for afvisning. Konflikter føles som trusler mod selve forholdet. Undskylde er at sikre at forholdet overlever — på bekostning af sandheden.
Uklar identitet i konflikter. Mange mænd er aldrig lært at navigere konflikter som ligeværdige parter. De er enten angrebet eller undviger — ingen midtervej.
Hvad der faktisk hjælper
1. Adskil ubehaget fra faren. Konflikt er ubehagelig. Det er ikke farlig. Den ubehagelige følelse er ikke information om at du bør undskylde — den er bare ubehag.
2. Øv dig i at sige “jeg er uenig” uden at eskalere. Den sætning — roligt sagt — er ikke et angreb. Det er en faktuel ytring. “Jeg er ikke enig i at det var min fejl. Lad os tale om hvad der faktisk skete.”
3. Afslutt konflikter anderledes. I stedet for “det var min skyld” — prøv: “Jeg vil gerne forstå hvorfor du blev sur. Kan vi tale om det?” Det afslutter den akutte spænding uden at fordele skyld forkert.
4. Tal med hende om mønsteret. Ikke under en konflikt — bagefter, i ro. “Jeg har lagt mærke til at jeg ofte ender med at undskylder, selv når jeg ikke synes det er min fejl. Jeg tror ikke det er godt for os begge.”
Laes ogsaa: Jeg Presser Ikke Paa Men Det Betyder Vi Aldrig Faar Sex | Jeg Gider Ikke Tale Om Foelelser Men Hun Insisterer | Jeg Kan Ikke Tale Om Mine Seksuelle Behoev | Jeg Er Bange For At Saare Min Partner Naar Jeg Siger Sandheden | Jeg Frygter At Slaa Til Naar Muligheden Er Der
FAQ
Er det et tegn på svaghed at undskylde for noget man ikke har gjort? Det er ikke svaghed — det er en overlevelsesstrategi der er gået for langt. Styrke i et parforhold er at kunne sige “jeg er uenig” og blive i samtalen.
Hvad hvis hun reagerer negativt når jeg holder fast? Det er muligt. Og det er vigtig information. Et parforhold der kun fungerer når én part konstant giver efter, er ikke et ligeværdigt parforhold.
Kan parterapi hjælpe? Ja — konfliktstile er noget parterapeuter arbejder meget med. Det er en af de mest effektive ting at adressere tidligt i et parforhold.
Har du et spørgsmål til Thomas? Skriv til brevkassen — vi besvarer udvalgte breve.
Lystguiden samarbejder med udvalgte partnere. Denne artikel indeholder affiliate-links.